Folketingskandidat Kristian Andersen (V) tager Troels Lund til eliteklasser, trivselsklasser og gårdskolen i Nørholm.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) gæster 22. august Aalborg for at se nærmere på det lokale skolevæsen sammen med folketingskandidat Kristian Andersen (V) og Venstres næstformand for Aalborg Byråds skole- og kulturudvalg, Mads Sølver Pedersen.
Sammen viser Kristian Andersen og Mads Sølver Pedersen ministeren rundt på elitesportsklasserne på Sønderbroskolen, Vester Mariendal Skolen og Gårdskolen i Nørholm, hvor der alle steder er dialog med skoleledelser og lærere.
- Vi har ministeren i tre timer, og der er rigtig meget, vi gerne ville vise frem, men som vi ikke kan nå. Men de tre skoler, vi nu har fået på programmet, er alle tre skoler, som ud over undervisning har vist, at man med særlig indsats kan sikre, at flere får en god skolegang og får udnyttet deres evner til fulde, siger Kristian Andersen, som har uddannelse og folkeskole højt på valgprogrammet.
Vores unger skal have det bedste
Jeg er selv far til tre elever i folkeskolen. Og jeg er opsat på, at vores unger skal have det bedste. Derfor vil jeg ikke kun have verdens dyreste, men et af verdens bedste uddannelsessystemer. Uddannelse er vejen til et liv med størst mulig frihed, job-sikkerhed og tryghed for den enkelte – og samtidig en kilde til fremtidig vækst. Derfor skal vi sammen med skolens interessenter reformere uddannelserne, så alle får mulighed for at realisere deres potentiale, siger Kristian Andersen, som konkret går til valg på flg:
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag de seneste nyheder.