Hele Nordjylland med i Aalborg-markering mod terrorismen i aften

Vi må alle stå sammen for frihed og demokrati

V-folketingskandidat Kristian Andersen og VUs Claus Eberhard glæder sig over 6-800 mand stort fakkeloptog gennem Aalborg mandag aften

Nordjylland og Aalborg står sammen i fordømmelsen af terror og medfølelsen med de dræbte og pårørende efter fredagens terror i Norge.

Hele det politiske spektrum var med, da fakkeloptog med 6-800 nordjyder mandag aften.

- Det har været en fantastisk markering og en fantastisk oplevelse at møde den stemning i Aalborgs bymidte på en travl sommeraften. Mange af os er jo ilet hjem fra ferie for at være med. Vi er der for at vise medfølelse med nordmændene, som sørger over deres smertelige tab. Men vi er der også for at manifestere, at vi ikke lader os kue.

- På tværs af partiskel, på tværs af holdninger. Hele det politiske spektrum. For terroren i Norge i fredags var ikke kun et angreb på Norge og unge politisk aktive i Norge. Det var et angreb på alle demokrater og de liberale frihedsværdier, de vestlige samfund er bygget op på. Og vi skal møde terroren, uanset hvor, hvornår og i hvilken skikkelse, den viser sig, siger V-folketingskandidat Kristian Andersen.

VU’s Claus Eberhard har gennem de seneste dage været særdeles aktiv på de sociale medier for at skabe sammenhold og opbakning til kampen mod terror efter fredagens blodige hændelser i Norge, glæder sig også.

- Det blev en fantastisk god aften, hvor den store opbakning midt i ferietiden viser, at vi er rigtig mange, der er blevet ramt dybt af, hvad der skete i Norge. Derfor har i aften i Aalborg været, som de mange internationale reaktioner og kondolencerne, der er strømmet til Norge. Vi står sammen mod terroren. Og vi gør det over hele verden, siger VU’s Claus Eberhard.


YDERLIGERE KOMMENTARER:
Kristian Andersen,folketingskandidat (V) i Nordjylland, tlf. 40 29 59 81
www.stem-kristian.dk
www.facebook.com/stemkristian

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag de seneste nyheder.

Klik for at redigere din tilmelding

Se flere af mine billeder på flickr
Deltag i diskussion med mig
Hvis du gerne vil holdes opdateret og deltage i diskussionerne, så find mig ved hjælp af ikonerne her i bunden.
VI ANBEFALER KRISTIAN ANDERSEN