Fleksibel planlov skal gælde ALLE kommuner

V-folketingskandidat Kristian Andersen konfronterer folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (S), som vil rulle planlov tilbage

Den nye fleksible planlov for udkantskommunerne, regeringen har fået vedtaget, skal gælde alle kommuner – og dermed også Aalborg, som er meget mere end en storby, men også landdistrikter med små og store oplandsbyer, som slås med vækst og udvikling og tiltrækning af beboere.

Det mener Venstres lokale folketingskandidat, Kristian Andersen, efter at Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen – medlem af Folketingets miljøudvalg - søndag meddelte, at S-SF vil rulle regeringens nye fleksible planlov tilbage.

Jeg kræver nemlig yderligere fleksibilitet i planloven – ikke mindre.

Jeg vil have den fleksibilitet i planloven, som regeringen netop har fået vedtaget, til at gælde alle kommuner og ikke bare kommunerne i yderområderne. Der er også brug for fleksibilitet, der giver plads til vækst og udvikling i kystområder og sommerhusområder i eksempelvis Hou, Hals, Nibe og Østhimmerland.

Jeg vil gerne gøre noget for udkantsområderne. Og derfor er jeg glad for, at regeringen bløder op for planloven. Men fleksibiliteten skal også gælden en kommune som Aalborg, der jo strækker sig langt og rummer nogle oplandsbyer og landdistrikter, som har brug for fleksibilitet for at skabe vækst og udvikling. Det er problematisk, at fleksibiliteten ikke gælder alle kommuner.

Her nævner jeg eksempelvis havnen i Hou – en del af Aalborg Kommune, som ikke har mulighed for øget fleksibilitet – som et sted, hvor lokale ønsker om erhvervsudvikling og tiltrækning af nye indbyggere støder mod planlovens bestemmelser.

Jeg vil ikke åbne for at smadre de danske kyster med planløst byggeri i strandkanten. Men det er et faktum, at vi ser mange mindre byer i landdistrikterne afvikles, mens S og SF kun taler om at stramme lovgivningen mere og mere, så udvikling i det hele taget er umulig.

Det er farligt, hvis man tror, man kan detail-regulere landet fra hovedstaden. Det vil være sundt for Flemming Møller Mortensen og hans partifæller, hvis de kommer lidt ud af trafik-osen i hovedstaden og møder den virkelighed, danskerne står over for i hverdagen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag de seneste nyheder.

Klik for at redigere din tilmelding

Se flere af mine billeder på flickr
Deltag i diskussion med mig
Hvis du gerne vil holdes opdateret og deltage i diskussionerne, så find mig ved hjælp af ikonerne her i bunden.
VI ANBEFALER KRISTIAN ANDERSEN